Dato for årets FBBK Cup

Så er datoen for årets FBBK Cup blevet fastsat. Årets stævne løber af stablen lørdag d. 20 september, så sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Sidste år var vi så heldige, at vi kunne afvikle et trin 3-dommerkursus i forbindelse med stævnet, men den mulighed har vi desværre ikke i år.

Så for at sikre så mange dommere som muligt, tilbyder vi i år en betaling på 30 kroner per kamp til alle dommere. Du kan selv bestemme, hvor mange kampe du vil dømme, men jo flere kampe, jo flere penge får du. Dette tilbud gælder naturligvis også trænere eller lignende fra andre klubber end Fredericia.

Du kan allerede nu tilmelde dig som dommer, ved at sende en mail til kasserer Henrik Gundersen på kasserer@fredericiabasketballklub.dk .

Vi ser frem til endnu en gang at fylde Fredericia Idrætscenter med en masse glade basketspillere.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.